Hvad laver præsten?

Målgruppe: 1.-3. klasse

Lektioner: 6-8

Fag: Kristendomskundskab samt Uddannelse og job

Periode: September-november 2020

Medfølgende aktiviteter: Kirkebesøg

Bor præsten i kirken? Hvorfor har præsten kjole på? Og hvad laver præsten, når han eller hun ikke har kjolen på?

Kirkens rum og præstens arbejde

Projektet sætter fokus på præstens alsidige job, der rummer livets yderpunkter fra vugge til grav og mangt og meget derimellem. Samtidig præsenteres præstens arbejde via kirkens indretning og giver derigennem eleverne en introduktion til kristendommens form og indhold.

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne skal se, hvordan kirken er indrettet og høre hvilke arbejdsopgaver, der knytter sig til døbefont, alter og prædikestol. Eleverne skal også høre om den protestantiske kirkes to sakramenter: dåb og nadver - og have en forklaring på, hvorfor præsten hælder vand på dåbsbarnet, og hvorfor kristne spiser tørre kiks og drikker druesaft eller vin, når de går til nadver. Som afslutning på besøget i kirken får alle elever et hæfte med hjem, så de kan lave en lille fagbog om præstens arbejde og kirkens indretning.

Tilmelding: Senest 15. august 2020