Alletiders julekalender

Målgruppe: 1.-3. klasse

Lektioner: 5-45 minutter hele december

Fag: Kristendomskundskab og dansk

Periode: December 2020

Medfølgende aktiviteter: Lågekalender og aktivitetskasse

Kan det passe at musene opfører et krybbespil? At grævlingen synger med på Glade jul? Og gemmer det sure, gamle postbud Mortensen på en hemmelighed? Julen er en tid for glæde og forventning. En tid, der er magisk. Det er i alt fald sådan børnene, Peter og Sofie føler det, da de i løbet af december måned oplever den ene besynderlige ting efter den anden i Grævlingeskoven.

Lågekalender og fortælling

Alletiders julekalender består af en lågekalender og fortællingen Jul i Grævlingeskoven. Hver skoledag i december åbnes en låge i kalenderen. Bag lågen gemmer der sig en illustration af en juletradition – både religiøse og folkelige. Til hver illustration er der en lille historie og et forslag til en efterfølgende aktivitet.
Projektets udformning gør det muligt at indlede hver dag i december med en kort lektion omkring julens traditioner med udgangspunkt i julekalenderen og de foreslåede aktiviteter.


Tilmelding: Senest 1. oktober 2020