Den store tidsrejse

Målgruppe: 3.-4. klasse

Lektioner: 8-10

Fag: Kristendomskundskab og dansk

Periode: April-juni 2021

Medfølgende aktiviteter: Kirkebesøg og lærerkursus

Tag eleverne med på en visuel tidsrejse gennem kirkens historie

I en nyproducerede tegneserie kan eleverne sammen med børnene Alfred og Ida opleve en dramatisk fortælling om kirkens historie og kristendommens udvikling i Danmark gennem 1000 år. Eleverne får i projektet indblik i sammenhængen mellem kirkebygningens udseende og kristendommens udvikling. De møder vikingetidens trækirker, middelalderens først romanske og siden gotiske landsbykirker, reformationstidens nye kirkeinventar, barokkens finurlige figurer og den helt moderne og eksperimenterende kirkebygning.

I forbindelse med projektet tilbydes eleverne et besøg i den lokale kirke, hvor de skal på skattejagt efter spor fra kristendommens historie.


Kreativt arbejde og lærerkursus

Projektet afrundes med et kreativt forløb, hvor eleverne bygger flotte modelkirker fra forskellige tidsaldre. Lærere tilmeldt projektet har mulighed for at afprøve det kreative arbejde på et lærerkursus. Læs mere om kurset her.

Tilmelding: Senest 1. februar 2021